Undertekster på video og SoMe

Professionelle undertekster er vigtigere end nogensinde, da størstedelen af videoer på sociale medier i dag bliver set uden lyd.

Pris: 100 kr./minut (minimum 5 minutter)
Dansk til dansk eller engelsk til dansk.

På Facebook anslås det, at omkring 80% af visningerne foregår lydløst og på LinkedIn er tallet omkring 79%. Kombinerer man data fra nyere undersøgelser, viser de en tydelig tendens, at 7 ud af 10 ser eller starter videoer uden lyd på mobilen.

Det skyldes både vores medieforbrug i det offentlige rum og på arbejdspladsen, men også en vane med at have telefonen på lydløs.

Det ændrer den måde som videoproducenter skal tænke indhold på, for når lyden forsvinder, så skal forståelsen stadig være intakt og det gøres ved gode undertekster.

Vi kan ikke styre, hvordan seeren vælger at opleve vores indhold, men vi kan sørge for, at videoen fungerer optimalt i alle situationer, både med og uden lyd, på store skærme og på mobile enheder.

Netop derfor er professionelle undertekster blevet en central del af videoproduktion.

Top-5 fejl i undertekster

Undertekst skifter udseende og placering

Det er en ord-til-ord oversættelse

Seeren kan ikke nå at læse undertekst

Forkert placering

Undertekst for lang

Undertekster er ikke pynt, men en del af historiefortællingen

Der er en voksende tendens til at bruge store, farverige, hoppende eller “råbende” undertekster for at fange seerens opmærksomhed, men effekter gør sjældent noget godt, hvis de forstyrrer budskabet.

Undertekster er ikke skabt til at skabe klik, men til at sikre klarhed og forståelse for dem, der ikke kan høre lyden eller som ikke forstår det talte sprog.

Undertekster skal ikke skabe opmærksomhed

Når en seer møder en video i et feed uden lyd, skal underteksterne forklare, hvad der bliver sagt og støtte historien - ikke overtage den. Den skal være læsbar på alle skærmstørrelse og fungere uden at trække opmærksomhed væk fra billede og selve fortællingen.

Flashy effekter fjerner fokus

Undertekster er et rent praktisk redskab, der skal hjælpe og ikke underholde. Når underteksten bliver et blikfang, sker der tre ting:

  • Seeren bruger energi på at aflæse formen frem for indholdet
  • Budskabet bliver utydeligt, fordi øjet jagter effekter
  • Videoen mister troværdighed, da det hele virker “overproduceret” og ukontrolleret


Det værste er måske, at den vigtigste funktion, at skabe forståelse, går tabt.

Professionelle undertekster skaber ro, overblik og forståelse

De bedste undertekster er næsten usynlige og formidler det, som bliver sagt, uden at være en transkribering. Oversætter man ord for ord, så bliver underteksten for kompliceret og lang. Underteksten skal oversætte meningen af det, der bliver sagt og ikke hvert eneste ord i talen. Det vil sige, at fyldord kan fjernes, hvis de ikke giver indholdsmæssig mening.

Underteksten skal også følger videoens rytmen i talen, være stavet korrekt og have en typografi, der er let at læse på selv små smartphones. Professionelle undertekster er kendetegnet ved:

  • Nøjagtig gengivelse af talens indhold
  • Korrekt timing og længde
  • Diskret placering og ensartet stil gennem hele videoen
  • Typografi, der er optimeret til mobil og stor nok til at læse, men ikke så stor, at den tage al opmærksomheden
  • Står på skærmen i så lang tid, at seeren kan nå at læse den


Når underteksterne fungerer, bemærker seeren dem ikke som et designelement - og det skal de heller ikke. De bliver et naturligt lag af historiefortællingen, der gør budskabet stærkere både med og uden lyd.

Miniguide til professionelle undertekster

Der er nogle simpel standardiserede regler, som du skal følge, for at lave undertekster, der løfter forståelsen af din video. Listen er ikke komplet, men giver et godt udgangspunkt. Vigtigst af alt, så er undertekster en oversættelse af indholdet og ikke de ord, der bliver sagt.

Kontakt Ryelund Creative for tilbud på undertekstning

Skrifttype
Brug en let læselig skrifttype, fx Regular Noto Sans Display til alle undertekster og download den sprogversion du skal bruge via Google Fonts. Størrelsen tilpasses videoens opløsning og skal typisk være større end du tror.

Tegn pr. linje
Når du laver undertekster, så brug sund fornuft og spørg dig selv, om publikum har tid nok til at læse teksten på skærmen. De læser sandsynligvis meget langsommere end dig, da de ser indholdet for første gang.

Arbejder du i 16:9-format med latinsk/romansk alfabet, så brug 42 tegn pr. linje inklusive mellemrum. Antallet af tegn varierer i forhold til sprog.

Ved undertekstning af 4:5, 9:16 og 1:1 formater (odd formats) er reglerne mere flydende og tilpasses typisk det aktuelle format.

Safe action area
Alle undertekster skal placeres inden for safe action area og helst inden for safe title area, også selvom videoen udelukkende er skabt til sociale medier. Vær opmærksom på, at der til sociale medier er andre standarder til placering af undertekster, da der typisk er en del overlays, der vil skjule underteksten.

Maksimalt to linjer tekst pr. undertekst
Brug aldrig mere end to linjer pr. undertekst og tillad, at hver linje vises i minimum to sekunder. Reducer teksten efter behov for at sikre læsbarhed inden for tidsrammen. I enkelte tilfælde kan tre linjer accepteres ved vertikale formater som 9:16.

Centreret undertekst
Teksten skal være centreret på skærmen, dog ses fortsat venstrestillede undertekster, men normen er i dag centreret.

Afstand mellem undertekster: 4 frames
Hvis undertekster kommer umiddelbart efter hinanden, skal der være et mellemrum på 4 frames mellem underteksterne. I særlige tilfælde kan dette reduceres til 2 frames, hvis dialogen går meget hurtigt og lav aldrig undertekster uden mellemrum, da pausen hjælper seeren med at registrere skiftet.

Brug af kursiv, fed og understregning
Kursiv kan bruges til lydkilder uden for billedet (off-screen og off-camera), fx telefon, radio, tv, højtalersystem eller når sangtekster undertekstes. Fed og understregning må ikke bruges i undertekster.

Privacy policy

OK